Internetforbindelser med USB
Velkommen til USBInternet.dk - Her på siden finder du en prisoversigt over danske internetudbydere, som giver dig mulighed for at forbinde din computer til internettet med et USB-stik.
Traditionelle internetforbindelser forbinder du ikke til din computer gennem USB. Indenfor det seneste år er der dog kommet en lang række mobile bredbåndsforbindelser, hvor alt kommer i et USB-stik. Du skal dog være opmærksom på, at der er enkelte internetudbydere, der sælger mobilt bredbånd, som skal forbindes til din computer med ethernet(traditionelt internetkabel) i stedet for USB - så husk at kigge efter inden du køber.
Nedenfor er en oversigt over USB internetforbindelser. Du kan læse mere om hver enkelt forbindelse ved at trykke på "læs mere" knappen til højre i tabellen.
Jeg anbefaler dig også at se på deres dækningskort, så du er sikker på de kan tilbyde dig den fart, du forventer, der hvor du vil bruge dit USB-internet.
USB internet
Priserne er indhentet hos de udvalgte forhandlere den 17. februar 2012. For at gøre tabellen mere overskuelig har jeg afrundet priserne til nærmeste hele krone. Hastighederne er alle "op til", hvilket er det internetudbyderne normalt skriver på deres hjemmesider
Hvad er USB?
USB (Universial Serial Bus) er en "standard", som computere bruger til at kommunikere med hinanden. I dag har stort set alle computere mulighed for at tilslutte flere USB-enheder. Det er den mest almindelige måde at tilslutte eksempelvis kamera, printer og mus til din computer.
For få år siden brugte enhederne til din computer en bred vifte af forskellige stik. Da computere ofte kun havde 1-2 af hver slags stik, kunne man nemt ende i en situation, hvor man var nødt til at hive stikket til ens printer ud, hvis man ville tilslutte sit kamera og omvendt.
Udover problemet med ikke altid at have nok af de "rigtige" stik, var det også et problem, at mange af de gamle stik var besværlige at håndtere, og man skulle ofte skrue dem fast i computeren for at være sikker på, de ikke faldt ud igen.
Ideen med USB er, at have et "universielt" stik, som kan bruges af alt ekstraudstyret til computeren. På den måde slipper du for at skulle overveje, om du har den rigtige slags stik, hver gang du køber nyt udstyr. Derudover er USB-stik langt lettere at håndtere end mange af de gamle stik, og de giver en række tekniske fordele.
Har min computer et USB stik?
USB stik kan nemt genkendes ved, at de er nogle af de eneste rektangulære stik på computere. De sidder normalt på bagsiden, men enkelte har dem også på fronten.
Man skelner mellem hun og han stik. Hun stik er det, der sidder i computeren, mens han-stikket er det, der sidder i den enhed, du vil tilslutte. Nedenfor kan du se et billede af henholdsvis et USB hun og han stik.
USB hun stik
USB han stik
Sådan får du "USB internet"
Hvis du vil have en internetforbindelse, som lader dig forbinde din computer til internettet ved hjælp af USB, kan du købe en mobil bredbåndsforbindelse.
Det kan måske virke underligt, at man ikke også bruger USB-kabler til fastnet internet. Det er der dog en fornuftig forklaring på: USB kabler fungerer ikke særlig godt, når de bliver længere end 5 meter.
Stikket til fastnetforbindelser sidder ofte ved telefonstikket. Det er sjældent her, man også har computeren til at stå, og mange har derfor brug for at trække et langt kabel fra vægstikket til computeren. Dette ville være meget besværligt at få til at fungere med et USB kabel, da det simpelthen ikke rækker langt nok.
Da de mobile bredbåndsforbindelser ikke skal forbindes til et stik i væggen, kan man have ens modem liggende på bordet ved siden af computeren, og der er derfor ikke noget behov for at have et langt kabel. Oftest er modem'et endda i et decideret USB-stik, der sidder direkte i computeren uden et kabel.
Når du vælger mobilt bredbånd skal du dog være opmærksom på, at der er nogle få forbindelser, der ikke bruger et USB kabel. Du kan dog altid læse det i beskrivelsen af forbindelsen ved bestilling, eller blot sammenligne billederne af modemmet med dem, der er af USB-stik her på siden.






